Taylor Schultek Invitational "Fernisering 18. Januar fra 12.00 til 16.00"

arrow_backTil oversigten

Ledig

Pressemeddelelse: Taylor Schultek Invitational 2025 – Featuring Sebas Velasco (ES), Zachary Lank (US), Michael Ahlefeldt (DK) & Taylor Schultek (US)

I samarbejde med Gallery Poulsen har den amerikanske kunstner Taylor Schultek inviteret en håndfuld internationale kunstnere til at udstille i årets første gruppeudstilling i Gallery Poulsen – Taylor Schultek Invitational 2025. I denne udstilling ønsker Schultek at præsentere et udvalg af kunstnere, der bruger lys på unikke og moderne måder. Gallery Poulsens kunstnerkartotek indeholder kunstnere der i høj grad er drevet af form og narrativ i deres værkskildringer, og Schultek forsøger her at tilføje endnu et essentielt element til fortællingen:

”Capturing and wielding convincing light is a highly prized skill among artists and audiences, and the artists in this show are undoubtedly masters of it.”
-Taylor Schultek

Udstillingens undertitel er Light Work og henviser blandt andet til en bevægelse indenfor moderne kunst, hvor lys anvendes som et medium til at skabe installationer. Den henviser også til en frase, der betyder at gøre noget uden at skulle anstrenge sig unødigt. Undertitlen er tænkt som en ironisk og humoristisk tilføjelse til denne udstillings narrativ, da de udvalgte kunstneres enestående arbejde, får manipulationen af illusionært lys til at virke let. Derudover indeholder udstillingen værker, der bruger lys som det primære medium.

Gennem kunsthistorien har repræsentative kunstnere anvendt grundlæggende tilgange til at skabe værker, uanset mediet: form eller lys. Ofte udvikler disse to tilgange sig parallelt og skaber dynamiske, visuelle samtaler, der kredser om det kunstneriske udtryk.

Et kunsthistorisk eksempel er de to italienske renæssanceskoler Florentinsk Disegne og Venetiansk Colore. Disegne fokuserer på nøje udformet skulpturel form, narrativ og symbolik, mens Colore primært var optaget af lysets virkning, lysets evne til at kommunikere følelser, atmosfæriske effekter og naturalistiske farver frem for symbolsk farve. Denne diktonomi dukker ofte of i kunsthistoriek og kan findes i mange bevægelser. I samtidskunsten anvendes lys på utallige måder, hvilket giver kunstnerne mulighed for at danne deres egne unikke forhold til det. Kunstnerne i denne udstilling bruger lys på helt forskellige måder og til forskellige formål.

Sebas Velasco (f. 1988) er en spansk kunstner, som undersøger det urbane landskab, menneskene, og kulturen gennem ekspressive oliemalerier og større offentlige udsmykninger. Gennem hans observationer af lys og rum, mestre Sebas at dokumentere samtiden og samtid respektere de dybdegående historier der ligger til grund for hans undersøgelser. I disse værker kaster Sebas hverdagslige emner i mættede farver og iscenesat lys for at skabe en unik følelse af rum. Hans tilgang giver han mulighed for at engagere sig med malerens fysiske proces på en måde, der skaber en rig glød gennem strålende, brudte farver.

Zachary Lank (f. 1989) er en amerikansk kunstner, der arbejder med maleri.
I værkerne præsenteret i udstilingen bruger Lank lyset til at formidle en følelse af tid og sted. Han refererer til landskabet fra sin opvækst gennem forestillede rum og stilleben og bruger en personlig mytologi til at konstruere sine billeder. Hans malerier deler de mættede paletter og de dybe naturlige rum, som mange malere af det nordøstlige landskab historisk har været tiltrukket af.

Michael Ahlefeldt (f.1965) er dansk kunstner, godsejer og forretningsmand.
Michael tager i temaets forstand, en bogstavelig tilgang til arbejdet med lys og bruger det som sit primære medium. Han engagerer sig i den modernistiske diskurs om lysbaserede værker og forbinder det med traditionen for figurativ tegning gennem sin brug af gestus. Disse værker indtager deres omgivelser ved at ændre deres miljø gennem det lys, de udsender.

Taylor Schultek (f. 1990) er en amerikansk kunstner, som bor og arbejder i New York. I denne værkrepræsentation, ser vi hvordan Schultek arbejder med lys. Han bruger lys som et designelement, ofte for at skabe en følelse af mystik, etablere en stemning og føre beskueren gennem kompositionen. Hans værker er kendt for at indeholde lys med høj kromatisk intensitet og unaturlige farver, der formidler en nysgerrig menneskelig tilstedeværelse.

Kom og vær med til årets første gruppeudstilling i Gallery Poulsen, hvor galleriet forvandles af lyset fra disse fire kunstnere, deres individuelle udtryk samt værkernes evne til at tale samme sprog.

Start

lørdag18. jankl. 00:00

Slut

lørdag15. febkl. 00:00

Lokation

Gallery Poulsen, Staldgade 32, 1699 København

Eventet udbydes af:

Gallery Poulsen

Eventet er oprettet af:

Gallery Poulsen

Gallery Poulsen blev grundlagt på Sorøvej i Herning i 2003 af Morten Poulsen. Siden 2010 har lokationen heddet Kødbyen, København og det er fra Staldgade 32 i den Brune Kødby galleriet drives i dag. Galleriet afvikler otte til ni solo og gruppeudstillinger årligt, samt deltager i danske og udenlandske messer, hovedsageligt i USA. Galleriet repræsenterer 35 internationale kunstnere der alle kredser om den figurative og hyperrealistiske kunst inden for maleri, skulptur og fotografi. På Art Herning i 2025 viser vi værker af

Se profil
keyboard_arrow_up