Vi er en rådgivningsvirksomhed, der præsenterer egne udstillinger i samarbejde med gode venner. Gennem vores rådgivningsarbejde har vi nemlig etableret samarbejde med en lang række internationale gallerier og kunstnere. Det er her vi finder vores inspiration således vi kan rådgive private, virksomheder og institutioner løbende, relevant og kvalificeret. Og det er fra denne verden vi ønsker at formidle kunstoplevelser i en bredere forstand.
Vi er et trænet team af rådgivere, der ikke laver andet end at sondre imellem det geniale, det gode, det dårlige og det dybt elendige. Når dette så er gjort, guider vi dig igennem hele processen fra start til slut. Vi har set det meste af den kunst, der er på det etablerede og yderligere på de underliggende markeder og vi er så nysgerrige at vi ikke kan lade være med at rejse verden rundt for at tilegne os mere viden. Erfaringen er bygget op igennem årtier, og kun således er vi i stand til at identificere det, vi kalder A-værker fra B-værker.
Vi har fungeret gennem 5 år i dette format, men har mere end 40 års erfaring fra galleri- og kommunikationsbranchen. Vi leverer oplevelser, analyser og kvalificeret rådgivning – men samtidskunsten er altid omdrejningspunktet for vores virksomhed.
Du kan betragte os som personlige kuratorer, du kan bruge hvis du ønsker at:
– Investere i kunst
– Booke et foredrag
– Begynde en kunstsamling
– Benytte kunsten som branding
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Art Herning.