Nana RHB

arrow_backTil oversigten

Galleri NB

Nanna R. H. Bastrup:

I sin kunstneriske praksis er hun optaget af forbrugskultur, samlinger og identitet. Hendes værkproduktion er baseret på idéen om, at alt nyt bygger på noget gammelt og ”recycler” sine tidligere projekter til nye. Beskueren inviteres ind i Nana R H Bastrups maleriske univers af ophobninger f.eks. af papkasser, hvori udvalgte og indsamlede elementer såsom bøger, blomster og masker er "pakket ind" og arrangeret i samlinger.

Ophobningen har længe været et kunstnerisk greb i Nana R H Bastrups praksis og kan ses i hendes installationsprojekter og malerier. Den seneste større installation af kasserede og akkumulerede papkasser var i 2020, hvor hun deltog i Changwon Sculpture Biennale i Sydkorea.

I hendes billedverden, akryl på fotobetrykt sejldug, dominerer ligeledes ophobninger af gentagelser og rytmer. Særligt kamæleoneffekten med farveskift og tilpasningsevne er et malerisk ledemotiv med hensyn til indhold, form og betydning. De nedadløbende linjer, der i sine organiske lineære eller ikkelineære løbebaner på lærrederne, bidrager til en malerisk improvisation i de ellers ret så ordnede kompositioner.

Flere produkter fra Galleri NB

Art Herning 2025

Produktet er medbragt på messen

Dette produkt kan opleves på udstillerens stand på messen

Produktet er tilføjet af:

Galleri NB

Galleri NB er blandt Danmarks største gallerier med en stærk international profil.
Kunstnerisk kvalitet, dynamik, troværdighed og service er nøgleordene i galleriet.
Vores mission er at dele glæden ved værdifuld kunst med så mange mennesker som muligt.

Galleri NB blev grundlagt i 1987 af Thorkild NB Nielsen, og er i fortsat udvikling - såvel kunstnerisk som i størrelse og indhold.
Galleriet finder man i dag i det centrale Viborg, hvor flere end 600 m2 er til rådighed for udstillinger.

Se profil
keyboard_arrow_up