Artikler

Charlotte Fogh Gallery på Art Herning 2025

arrow_backTil oversigten

24. januar 2025 | Charlotte Fogh Gallery

Charlotte Fogh Gallery deltager på Art Herning 2025, og det er os en stor glæde for første gang at kunne præsentere nye værker af Ulla Diedrichsen. Foruden værker af Ulla Diedrichsen udstiller vi nye værker af HuskMitNavn, Kaspar Bonnén, Eske Kath, Lene Desmentik, Morten Schelde, Hanne Nielsen og Birgit Johnsen, Kathrine Ærtebjerg, Lilibeth Cuenca Rasmussen og Pernille Pontoppidan Pedersen.

Ulla Diedrichsen har igennem sin karriere markeret sig både i Danmark og internationalt blandt samtidens betydningsfulde kunstnere. Hendes kunst har et stort spænd i medier fra maleri, grafik og fotografi til installation, filmproduktion og talrige store udsmykninger i offentligt byggeri.
Siden 1980’erne har hun udstillet og været i berøring med nogle af verdens mest kendte kunstnere bl.a. Andy Warhol på The Factory og Keith Harrings Popshop i New York. Hun har samarbejdet og udstillet med de famøse Wieneraktionister, som Herman Nitsch, Arnulf Rainer og Valie Export.
I Danmark var hun den første kvindelige kunster med solo- og retrospektiv udstilling på ARoS Kunstmuseum i 2005.
Således er hun repræsenteret i The International Polaroid Collection, Boston, Museum der Moderne, Salzburg, Victoria& Albert Museum, London, WestLicht, Museum for Photography, Wien og herhjemme på Brandts, ARoS og Randers Kunstmuseum og senest i 2024 Kunstmuseet GLAS.

Mød os på stand 102 og vi glæder os til at se jer i Herning.

De bedste hilsner

Charlotte Fogh Gallery

Artikel er skrevet af:

Charlotte Fogh Gallery

Charlotte Fogh Gallery præsenterer samtidskunst af både upcoming og etablerede kunstnere med et bredt udvalg af medier og udtryk, som spænder fra maleri, skulptur og tegning til installation og digital kunst. Kunstnere har alle opnået signifikant anerkendelse fra samlere, museer, institutioner og internationale kunstmesser.
Charlotte Fogh Gallery blev etableret i 2006 og ligger ved åen i centrum af Aarhus i en historisk art deco-bygning. Galleriet viser 7-8 udstillinger om året og har en eksklusiv webshop med både originale værker og editioner.

Se profil

Rettigheder

Virksomhedsprofiler, produktbeskrivelser, nyheder, billeder og andet visuelt materiale samt valgte interesseområder (herunder oplysninger om bæredygtighed og evt. AI-genereret indhold) uploades og vedligeholdes direkte af de enkelte udstillere.

Udstilleren er selv ansvarlig for det uploadede indhold og for at sikre, at vedkommende har de nødvendige rettigheder og tilladelser til at anvende og offentliggøre indholdet, herunder billeder, grafik og andet ophavsretligt beskyttet materiale, og at indholdet ikke krænker tredjemands rettigheder.

Indholdet repræsenterer udstillerens egne oplysninger og er ikke verificeret eller godkendt af Art Herning/MCH A/S. Art Herning/MCH A/S fraskriver sig ethvert ansvar for indholdets nøjagtighed, lovlighed samt eventuelle krænkelser af ophavsret eller andre tredjemandsrettigheder og for øvrige fejl og mangler i udstillernes indhold.