Vilmantas Marcinkevicius (LT)
arrow_backTil oversigtenFor dem, der endnu ikke kender Vilmantas, er det værd at nævne, at han siden akademitiden i Vilnius, Litauen, har haft en bemærkelsesværdig karriere, som er i fortsat udvikling.
På foranledning af Elisabeth og Dennis Nande i Herning, mødte vi første gang Vilmantas og hans hustru i 1997. Dette møde og de efterfølgende to år fik store konsekvenser for såvel Vilmantas karriere som galleri NB’s profil. Således har kunstneren og galleriet siden år 2000 fulgt hinanden i tykt og tyndt.
Vilmantas er teknisk velfunderet og en kreativ kunstner med holdninger. Eksempelvis udviklede han under akademitiden sin egen farveskala og et holistisk tankesæt for sine ekspressive værker. Historisk set, vil der være belæg for at beskrive Vilmantas med sin særdeles unikke tilgang til farver og det ægte personlige kunstneriske udtryk, som en stor kunstnerisk personlighed med geniale træk.
Han har ved siden af sit normale arbejde i atelieret udført omfattende udsmykninger og portrætopgaver, primært i Danmark. Desuden er han et forbillede for mange litauiske kunstnere, blandt andet som initiativtager og stifter af den årlige Young Painters Prize, der finder sted i Vilnius, og tiltrækker unge kunstnere fra alle tre baltiske lande.
Rettigheder
Virksomhedsprofiler, produktbeskrivelser, nyheder, billeder og andet visuelt materiale samt valgte interesseområder (herunder oplysninger om bæredygtighed og evt. AI-genereret indhold) uploades og vedligeholdes direkte af de enkelte udstillere.
Udstilleren er selv ansvarlig for det uploadede indhold og for at sikre, at vedkommende har de nødvendige rettigheder og tilladelser til at anvende og offentliggøre indholdet, herunder billeder, grafik og andet ophavsretligt beskyttet materiale, og at indholdet ikke krænker tredjemands rettigheder.
Indholdet repræsenterer udstillerens egne oplysninger og er ikke verificeret eller godkendt af Art Herning/MCH A/S. Art Herning/MCH A/S fraskriver sig ethvert ansvar for indholdets nøjagtighed, lovlighed samt eventuelle krænkelser af ophavsret eller andre tredjemandsrettigheder og for øvrige fejl og mangler i udstillernes indhold.












