Artikler

Ferdinand Ahm Krag: “Væren i det kosmiske maskineri – intet slår det!”

arrow_backTil oversigten

19. januar 2024

Ferdinand Ahm Krag skaber komplekse billeder, som er ydmyge overfor, at vi kun er i stand til at sanse og forstå en mikroskopisk del af verden – som så vi den igennem et sugerør. På den anden side vil han gerne antænde de potentialer, vores legeme, bevidsthed og sanser rummer.


“Den dårlige nyhed er, at du falder gennem rummet, der er ikke noget at holde fast i, ingen faldskærm. Den gode nyhed er, at der ikke er nogen grund”.

Citatet af den buddhistiske lærer Chögyam Trungpa kommer ofte til mig, når jeg står overfor Ferdinand Ahm Krags billeder. For de er vitterligt grundløse og gør mig altid en smule svimmel. Det skyldes blandt andet, at kunstneren ofte skaber områder af forskudte linjer, som på bedste opart-vis gør, at billedet svømmer og bevæger sig for øjnene af mig, men også at selve rumligheden er uhyre kompleks. Og nej, der er vitterlig ikke noget at holde fast i, og grunden fortoner sig et ubestemmeligt sted.

Jeg er på besøg i Ferdinand Ahm Krags atelier i et nedlagt fabrikskompleks på Uplandgade på Amager. Der er ingen varme, kun en (meget) lille varmeblæser står på gulvet, så vi beholder overtøjet på. Her lugter af maling, forskellige skabeloner ligger på bordet, der hænger ‘prøver’ på væggene, og kunstneren er i gang med et stort 3×5 meter todelt maleri, der virker overvældende i det lille rum.

”Jeg er ikke så glad for billeder, som du kan tage ind i et hug”, begynder Ferdinand Ahm Krag. “Mine værker skal gerne være så sammensatte, at de ikke kun har én vej, man kan gå ind ad”.

Billederne kan aflæses som en slags landskaber, men de er ikke bygget op som et traditionelt landskab med et samlende forsvindingspunkt. I stedet er der netop forskellige indgange eller ‘huller’, som man kan se ind i.

Læs hele artiklen her: https://kunsten.nu/journal/ferdinand-ahm-krag-vaeren-i-det-kosmiske-maskineri-intet-slaar-det/

Ferdinand Ahm Krag gæster Art Herning på scenen lørdag kl. 15.00

Flere artikler fra Art Herning 2025

keyboard_arrow_up