Artikler
Sofie Burgaard: “Jeg tænker, mine værker rummer en form for poetisk og intuitiv magi”
arrow_backTil oversigten22. januar 2024
Sofie Burgaards værker folder sig ud i pastelfarver og lækker plastik. De er sarte og indbydende og fletter fingre med feer og magi, men bearbejder samtidig centrale spørgsmål om vores komplicerede sammenfiltring med naturen og andre arter. “Mine værker er hverken rå eller farlige, men vil alligevel gerne formidle en historie, der handler om undergang, sorg og savn”, siger hun.
En interimistisk væg og et par reoler skaber det lille rum, hvor Sofie Burgaard har sin arbejdsplads. Hun har budt mig indenfor på kunstakademiet i det gamle Charlottenborg Slot ved Kgs Nytorv i centrum af København, hvor hun efter et par års orlov og travlhed med diverse udstillingsprojekter, har genoptaget sine studier. På bordet ligger arbejdsprøver på skulpturelle objekter, og på væggene hænger små malerier, tørrede blomster og eventyrlige rammer støbt i plastik.
”Jeg arbejder med maleri og skulptur i et absurd pastelfarvet univers, som tit er ret indbydende men måske også urovækkende”, fortæller Sofie Burgaard, da jeg indledningsvist beder hende give en kort karakteristik af hendes kunst. Selvom hun stadig er i gang med studierne, har hun allerede haft flere udstillinger blandt andet på V1 gallery og udstillingsstedet Sydhavn Station. Og ja, i sine forældres have på Fyn!
Læs hele artiklen her: https://kunsten.nu/journal/sofie-burgaard-jeg-taenker-mine-vaerker-rummer-en-form-for-poetisk-og-intuitiv-magi/
Sofie Burgaard gæster Art Herning på scenen søndag kl. 13.00